Her ses billeder fra sommerferien 2005.

     
Vi tog til Lønstrup uden far - og der skulle bades til den store guldmedalje i Vesterhavet. Drengene var hver på deres måde fyr og flamme, men Christiane var nu ikke så pjattet med det kolde vand...    
Saltet skulle skylles af, og både Valdemar og Hannibal kunne skrue sig ned i badekar der faktisk var for små. En aften "forsvandt" Hannibal ca. samtidig med chokolade-vaflerne... Det var lidt af et hit at lokke mormor til at blæse sæbebobler. Med udsigt over vandet for enden af spisebordet, var Christiane i et vældigt højt humør.
Årets udflugt til Skagen startede på Bamsemuseet. Christiane var meget nysgerrig og fik sagt en masse mærkelige lyde. Sommerdrenge i højt humør. Og SÅ skulle morfar give en is - en på flere måder STOR udfordring.
 
Vi skulle selvfølgeligt igen på Grenen og soppe - og vi tog sandormen derud. Alle drenge fik tørt på fra yderst til inderst efterfølgende... Christiane nød udsigten fra bærerygsækken, men det var vist ikke så fedt med blæsevejret og den salte luft... Medbragt kaffe og kage lidt længere mod syd og i dejlig læ.
   
Hannibal var en festabe og ville gerne ligge og læse med Valdemar om aftenen. Vitus og morfar var vist også et par festaber i "det ekstra soveværelse"?!     

Vores vores moster Sinne og tante Claire blev gift d. 23. juli og holdt en mægtig dansk/engelsk fest!

Vejret var godt og moster netop blevet viet. Christiane havde skam fået kjole på (over bukserne vel at mærke) Sinne og Claire Brock.  Der blev serveres frokost for den nærmeste familie på Lars Dyrskjøtsvej - ungerne nød det!
Christiane ville gerne hjælpe med at pakke gaver op. Hygge-leg. Lille mand i stor kø - Vitus så forelsket på den gode receptionsmad. De bliver vist også fine venner.
 
Der blev spillet og kæmpet i alskens havespil om eftermiddagen.  Kusine Louise var god til at hjælpe Hannibal spille crocket. Vi havde skrevet sang på Pomp and Circumstances - til selskabets udelte begejstring. Moster Sinne blev "tvunget" til at spille med selv.
 
Sikken fest der var ved børnebordet. Når det blev for meget at sidde stille indendørs, var der heldigvis godt vejr udendørs. Bænkevarmere?  
     
Selv ud på aftenen var festen god for Valdemar og Vitus - Astrid mente også at der kunne spilles bob i mørke...  Brudeparret var selvfølgeligt to konfirmandinder...  

Vi fortsatte direkte til årets fælles ferie med familien Schrøder Larsen fra Vojens - i år til Kragelund.

 
Der var masser af får for en gangs skyld nær huset. Vi tog på udflugt til Klosterlund Museum - der var både tur med hestevogn og en FED traktor!   
Vi tog også på heldagsudflugt til Labyrinthia - der var alskens labyrinter og udfordringer for alle aldre både ude og inde! Vores største anbefalinger er hermed givet videre!
     
Christiane snød selen og klapvognen, men faldt dog i søvn. Vitus er en vandhund - og har fundet nye udfordringer med snorkel og svømmefødder.    

I en weekend i august havde vi besøg af gymnasiekliken her i Båring. Vi samlede i år 11 børn og 8 voksne...

Årets lille arbejdsopgave var en udvidelse af klatrevæggen på nordgavlen. Hannibal ville så gerne kunne selv, men der var for langt mellem grebene - - og der var faktisk også temmeligt langt ned, da Hannibal fik lidt hjælp... Rutscherøret var et hit hos børn i alle aldre.
 
Frokost i stor stil. Dupont og dupont... Der var også tid til hygge og sommersnak - både på græsplænen og med krolfkøllerne/ølflaskerne i hånden
   
På vej til den store badedag... Flot så det også ud fra vandsiden. Som herre så (vand)hund........ Hannibal skulle selvfølgelig ikke stå tilbage for de andre Enemærker!
   
Alle haveborde var i sving og så godt som fuldt besatte med glade børn og voksne og lækker grillmad. Alle værelser var også besat, så ungerne røg i "Børnestuen" - så har de også prøvet det...
 
Gruppefoto før afrejsen søndag formiddag. Buster, Martin, Bettina og Kalle. Magnus, Mathilde, Lone, Christian og Oscar.  
     
Christian, Thomas, Kirsten og Kamma. Hannibal, Rasmus, Vitus, Rikke, Christiane og Valdemar.    

Gå til: toppen - tilbage til 2005-kavalkaden - forsiden - sitemap